Lige nu…
..arbejder vi flere steder i centret.

• Kranen arbejder på højtryk. Det komplicerede arbejde med at skære p-huset op i mindre stykker og løfte stykkerne ud af huset er i fuld gang.
• Nedrivningen af p-huset skal give plads til et nyt p-anlæg med en ekstra etage og flere p-pladser, samt en ny gang med 20-30 nye butikker på 1. salen.
• Søjlerne ved Høje Gågade forstærkes, for at kunne bære det nye p-hus i midten af centret.
• Rulletrappen ved apotekertorvet er lukket og vil senere blive erstattet af en elevator. Adgang til 1. sal via trapper/elevator over for TDC eller fra Metro torvet.
• Indgangen fra Ålandsgade er åbnet igen med en ny flot facade som ved metrotorvet – sådan kommer alle indgange til at se ud.
• P-huset er lukket det næste lange stykke tid, så vi anbefaler, at du tager cykel, bus eller metro, når du besøger os. Hvis du er i bil, henviser vi til parkering i gaderne omkring centret.

Lige nu…
..er der følgende butiksrokader

• CenterBlomst er rykket op på 1. sal overfor Sportmaster i en stor flot butik med masser af skøn blomsterduft.
• Småsulten? så kig forbi hos Tasty Fresh Food, der er flyttet til Cafe Butterflys gamle lokaler.
• Spejder Sport er flyttet til 1. sal med alt det lækre udstyr til dit aktive fritidsliv. Du finder Spejder Sport overfor Laura.
• Guldsmed Keld Olsen er rykket ind i nabobutikken og står klar til at vejlede og inspirere dig til nye ure eller smykker.
• H&M’s herreafdeling er flyttet til den tidligere Wagner butik på 1. sal.
• Kamerahuset flytter fra 1. sal til en midlertidig butik i stuen ved den gamle p-rampe.

Vi bestræber os på at byggearbejdet i centret primært foregår før butikkerne åbner. Der vil dog i begrænset omfang være arbejder i centrets gader med omlægning eller udskiftning af tekniske installationer over loftet.

Det støver måske lidt, men vi i Amager Centret vil gøre vores bedste for at gøre dine besøg i byggeperioden lige så gode og hyggelige, som de plejer at være. Samtidig gør vi vores bedste for at du stadig hver dag kan få en god oplevelse med dine daglige indkøb i centret.

Har du kommentarer eller spørgsmål, er du altid velkommen til at besøge os på Facebook.

Centerforeningen Amager Centret
Reberbanegade 3, 2. sal
2300 København S
Tlf.: 40 37 74 52
E-mail: centerforeningen@amagercentret.dk