16. december

16:00 - 19:00

1. sal, People Like Us

Føj til kalender

Koncert med Maria Dybbroe og Valdemar Kragelund i People Like Us Bottleshop

MARIA DYBBROE
Maria Dybbroe er en ung saxofonist, improvisator og komponist, som de seneste år har været en meget aktiv spiller som solist og kapelmester på den mere eksperimenterende del af den danske jazzscene. Hun uddannet fra det Jyske Musikkonservatorium og Norges Musikhøjskole i Oslo. Maria spiller solokoncerter, er en del af impro-trioen Køs, det DMA-vindende band Maraton, blæserensemblet Coriolis, saxkvintetten Sidechains, duoen Dynastiet, duoen Orsa, Copenhagen Clarinet Choir og Jacob Anderskovs ’Spirit of the Hive’, foruden flere andre ad-hoc konstellationer. Maria skriver også al musikken og står i spidsen for dobbelt-trioen Caktus som i 2020 udgav sin debutplade ’Under Solen’ på Barefoot Records, som hun bl.a. var nomineret til en Steppeulv for som ’Årets Komponist’, samt som blev nomineret til ’Årets album’ ved DMA Jazz, og som var på både Passive/Aggresives og Dagbladet Information's årsliste over de bedste danske udgivelser i 2020. Maria har samarbejdet og spillet med utallige prominente kunstnere, heriblandt Pia Tafdrup, Laura Toxværd, P.O Jørgens, Anja Jacobsen, Ståle Solberg, Bon Iver, Kasper Staub, Lars Greve, Lotte Anker, Tristan Honsinger og T.S. Høeg.

VALDEMAR KRAGELUND
Valdemar Kragelund er mest kendt fra sit solo projekt Merdh Laleh og vidt forskellige bands som Køs, Josiah Konder og One More Than 12, hvor han gennem årene har bidraget med alt fra højfrekvente noisecollager til tung reggaebas. En sand kriger for genrefri musik som alene foretrækker at skabe i et krydsfelt af spontant improviserede detaljer.

Vi glæder os til at se dig i Amager Centret!