Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events

Se eventkalender her →

Strikkeworkshop i Amager Centret

BEGRÆNSET ADGANG:

Kære lille mormor og andre strikkeglade amar’kanere.

Onsdag d. 23. marts kl. 16.00-19.00 kan du komme til Strikkeworkshop i Amager Centret med strikkedesigner Stine Hoelgaard.

Vi skal strikke, hygge og strikke endnu mere med fokus på tern. Stine vil lære dig to forskellige teknikker til, hvordan du på en sjov og enkel måde kan få tern på din strik. Hun medbringer forskellige eksempler på mindre og større ting, som du kan strikke med tern.

Det bliver rigtig hyggeligt i vores lille strikkeklub, og der vil ikke være et øje tørt, når vi liner op med kaffe, te og småkager til den helt store guldmedalje. Vi sørger for gratis garn, pinde m.m., så du skal bare komme lige så dejlig, som du er.

Stine Hoelgaard er uddannet håndarbejdslærer og har de sidste 15 år arbejdet som freelance strikke- og hækledesigner for ugebladet Hendes Verden og flere forskellige garnfirmaer. Stine har udgivet fem håndarbejdsbøger og underviser på workshops, strikkefestivaler og på tekstilformidleruddannelsen. Du kan se mere til Stines strikkeunivers på hendes Instagram: https://www.instagram.com/stinehoelgaard/

Der er kun plads til 20 personer på Stines Strikkeworkshop, så vi har lavet en lille konkurrence på Facebook og Instagram for at finde de 20 heldige, nye medlemmer, der for en dag bliver en del af den hyggeligste strikkeklub på Ønskeøen. Konkurrencen starter d. 12/3.

Du skal kunne strikke i ret og vrang for at deltage i konkurrencen, og vinderen vil få direkte besked fredag d. 18/3.

Følg med på Amager Centrets Facebook og Instagram, og deltag i konkurrencen om denne helt unikke chance for at lære at strikke tern af Stine Hoelgaard.  En af de dygtigste strikkedesignere i Danmark.