Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events

Se eventkalender her →

Kom forbi til gratis oplæsning i People Like Us

Vi har den store fornøjelse af at få besøg af forfatteren Claus Høxbroe, der vil læse op fra sit forfatterskab i vores butik 2. december, 17.30. Kom forbi og oplev den anerkendte forfatter og nyd en af vores socialt bæredygtige øl i vinterkulden!

Om Høxbroe:
CLAUS HØXBROE er en ener, og lige siden han trådte ind på den lyriske scene, har han gjort tingene på sin egen måde. Gennem mere end 15 år har han rejst land, rige og verden rundt i skriftens tjeneste, og det er et kendetegn for den travle digter, at han altid er aktuel med et nyt spoken word-album eller en ny digtsamling, og at han altid er at finde på scener i Danmark eller i udlandet.

Høxbroe er aktuel med digtsamlingen Flanør, i digtsamlingen samles alle hans digte om byen han konstant udforsker og dykker ned i. En samling, der indeholder digte fra forfatterskabet, nye digte og længere tekster fra blandt andet dagblade.
Siden debuten i 2006 har Claus Høxbroe udgivet over 30 udgivelser. Han har leveret utallige bidrag til aviser, tidsskrifter, magasiner, bøger, antologier foruden teaterstykker og undervisningsforløb, og så har han stået på scenen over 3.000 gange fordelt på otte lande. Høxbroe er også indehaver af Publikums Prisen til Poesiens Dag og Dan Turèll Prisen.

Vi glæder os til at se dig i Amager Centret :-)