AMAGER CENTRETS TIDSLINJE
Det hele startede egentlig meget længere tilbage. Men vi synes, at lige præcis det år, hvor Amager blev landfast med hovedstaden, er et godt tidspunkt at begynde historien om Amager Centret.
Amager blev landfastmed hovedstaden
Engang var Amager en ø, der sejlede sin egen sø. For frem til 1620 kunne man kun komme til og fra Amager med skib. Men heldigvis var Christian IV konge, og han var jo kendt for at kunne sætte projekter i søen. Så han lod opføre en smal træbro for at forbinde Amager med København og den nye tiltænkte by, Christianshavn. Broen kender vi i dag som Knippelsbro.
Men hvorfor navnet Knippelsbro? Det handler hverken om kniplinger eller andre former for håndarbejde. Broen fik sit navn efter Hans Knip, som var bropasser og sørgede for, at skibe der gik gennem broen, nu også betalte afgift.
Vidste du … ?
I dag er der 8 faste forbindelser til Amager.
Hvis du tilfældigvis har en 200 kr.- seddel i din pung, vil du opdage, at Knippelsbro er afbilledet på forsiden.
Christianshavn blev selvstændig købstad
Bydelen blev anlagt af den nederlandske ingeniør, Johan Semp, så ligheden med Amsterdam er altså ingen tilfældighed. Egentlig var den oprindeligt tænkt som et sted, nederlandske immigranter skulle bo. Senere skulle bydelen være militær- eller bådsmandsby, men den endte faktisk med at blive en helt almindelig købmands- og håndværkerby.
Christianshavn blev indlemmet i København
Et mørkt kapitel
Så fulgte et århundrede, som på flere måder blev et mørkt kapitel i øens historie. I 1711 blev Danmark ramt af pest, og på Amager døde op mod en fjerdedel af øens 4-5000 indbyggere. Desuden blev Amager ramt af to ret omfattende brænde, som satte udviklingen noget tilbage.
Jacob Holm
På Christianshavn boede en mand med mange jern i ilden. Han hed Jacob Holm og var skibsreder. Han ville anlægge et rebslageri for at fremstille tovværk til øfart – eller tougværk, som man skrev dengang. Han købte grunden, som Amager Centret ligger på i dag, og anlagde sin fabrik. Rebslageriet hed Jacob Holm & Sønners Fabrikker A/S og kendes i dag under navnet Jacob Holm Industries.
Danmarks længste reberbane
Holm anlagde Danmarks længste reberbane på 350 m til fremstilling af tovværk, heraf gadenavnet Reberbanegade. Tovværket blev dannet ved, at rebslageren langsomt gik baglæns med fiber bundet rundt om livet, mens han dannede garnet med fingrene. Et stort spinnehjul sørgede for, at garnet blev snoet. Senere blev reberbanen nedlagt og erstattet af en moderne amerikansk maskine til slåning af tovværk.
Amager Landevej til Amagerbrogade
Ikke langt fra Amager Centret løber Amagerbrogade som Amagers centralnerve. Den 1. januar 1902 ændrede den navn fra Amager Landevej til Amagerbrogade. Helt frem til 1915 måtte man betale vejafgift ved Bomhuset, som lå ved Prags Boulevard.
Butikscentre bliver det nye
1950’erne var en tid fuld af landvindinger. Selv om man stadig var meget traditionel, når det kom til boligform og madopskrifter, var der alligevel nye tider på vej med inspiration fra blandt andet USA. I dette årti fik vi rock’n’roll, men også måden vi handlede ind på, var under forandring. Ordet butikscenter blev i 1953 registreret i en artikel i Alt for damerne, der beskrev det nye fænomen som ”Byenheder, der samler sig om et Butikscenter”.
Langebro
Som allerede fortalt havde Knippelsbro for længst gjort Amager landfast med hovedstaden. Men i 1954 kom der endnu en mulighed for at krydse vandet, da Langebro stod færdig i dette år.
Moderne fabriksbygninger
Jacob Holm & Sønners Fabrikker A/S moderniserede fabriksbygningerne på grunden, og man udvidede samtidig maskinparken. På dette tidspunkt havde selv det mest kreative hoved næppe fået idéen til, at bygningerne med tiden skulle komme til at rumme et topmoderne shoppingcenter efter amerikansk forbillede. Men sådan blev det.
Sidste tur
Moderne tider! Den sidste tur med sporvogn på Amager var den 22. april 1972, hvor Linje 5 kørte fra Formosavej på Amager til Sløjfen på Husum Torv.
Amager Centret åbner 14. oktober
Amager Centret åbnede i dele af bygningerne, som tidligere husede rebslageriet Jacob Holm & Sønners Fabrikker A/S. Der findes stadig en trappe i centret fra dengang. Politiken skrev i 1975 om åbningen af Amager Centret:
”Tougværksgade står der stadig at læse på de 155 år gamle bygninger, men nu rummer de tre små biografer i tidens stil i stedet for det rebslageri de oprindelig blev bygget til af storfabrikanten, skibsrederen og købmanden Jacob Holm. Denne driftige forretningsmands store fabrik på Amager genåbnes i dag i skikkelse af Amager Centret, som indeholder over 50 specialbutikker og er karakteristisk og ”nytænkt” derved, at det med amerikansk inspiration bruger bestående bygninger i en central bydel og kombinerer det merkantine indhold med kulturelle aktiviteter i form af biografer, bibliotek, teater og friluftsscene”.
Amager Centret i tal
Ved centrets åbning havde centret mere end 50 specialbutikker, p-hus med plads til flere end 300 biler, fire restauranter, tre biografer, et bibliotek samt et teater, nemlig Amager Scenen med mottoet ”Blot til lyst” og Volmer Sørensen som direktør.
Amager Scenen
Foyeren i teatret var den gamle reberbane med tilknyttede hestestalde. Selve scenerummet lå i det, der engang var rebslageriets maskinhal. Den første orestilling var ”Der er piger i luften”.
Fra teater til tøj
Tæppet gik for sidste gang på Amager Scenen i 1998. Efter en større ombygning genåbnede lokalerne i 1999 som en Hennes & Mauritz-butik i den tidligere teatersal. Samme år udvidede Amager Centret med ca. 12 nye butikker.
Metroen kommer
I 2002 skete der noget af et kollektivt trafikalt mirakel på Amager. Metrostationen Amagerbro åbnede et stenkast fra Amager Centret med helt nye muligheder for hurtigt at komme til og fra øen.
Facader
Amager Centret blev renoveret og fik nye facader.
Fra tanke til handling
Beslutningen om at modernisere og udvide Amager Centret blev taget, og det første spadestik blev planlagt til foråret 2017.
40-års jubilæum
Dette år kunne centret fejre 40-års jubilæum og i den anledning optrådte The Beatles-coverbandet, Rubberband, på centrets tag. Samme år åbnede Holms Bager ud mod Amagerbros Torv, og centret fik sin egen unikke bagerbutik.
Ombygningen gik i gang
Så kom året, hvor ombygningen af Amager Centret gik i gang. Og det var svært at overse den 65 meter høje kran, som ragede godt op i landskabet. Den kom hele vejen fra Canada for at give et nap med at fjerne tonsvis af betonelementer fra det gamle parkeringshus. Kranen er til sammenligning dobbelt så høj som Rundetårn og har et vingefang på 80 meter.
Det nye center
Det nye Amager Centret er planlagt til at stå færdigt dette år med op til 20-30 nye butikker. Med ombygningen bliver arkitekturen ført tilbage mod det oprindelige urbane industrilook. Samtidig åbnes centret op i gadeplan for at gøre det til et naturligt centrum for bydelen. Også den lille gårdhave i midten af centret bliver omdannet til et lille grønt smørhul med caféer og restauranter. Målet er kort sagt at skabe en både anderledes og inspirerende shoppingoplevelse.
Det nye Amager Centret får: