Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events
Se eventkalender her →Oplev Børnenes Lydlaboratorie
Tag de mindste med i Amager Centret og få en musikoplevelse ud over det sædvanlige!
Mademoiselle Karen indtager Amager Centret med en eksplosion af sprog og musik i en delikat og overraskende form. Musikken er fransk chansons, polsk punk, lyrisk kabaret og eftertænksom melankoli fuld af engagement og legende attitude.
Det er saxofonist og vokalist Karen Duelund Guastavino, der står i front. I selskab med akkordeonist og pianist Martin Bennebo opstår en farverig collage af musikgenrer og sprog, flettet sammen i en lille kærlighedsfortælling, hvor alt er tilladt og intet udeladt.
Karen og Martin kan opleves på 1. sal ved Skoringen kl. 11.30 og 13.00.
Før og efter koncerterne kan du kaste dig ud i din egen musikcollage med komponist Mathias Loose og hans fantasifulde ’Børnenes Lydlaboratorie’. Her leger man med alle mulige lyde og sætter dem sammen på nye måder, kl. 10.30 til 14.30 på 1. sal ved Skoringen.
Arrangementet er en del af Amager Børnemusikfestival 2024
Bag Amager Børnemusikfestival står Kvarterhuset, Ørestad Bibliotek, Kulturhuset Islands Brygge, Børnekulturhus Ama’r, Bibliotekshuset Rodosvej, Kulturpilot Amager og Teater ZeBU.
I 2024 er Amager Børnemusikfestival støttet af Københavns Musikudvalg, Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, De Børnekulturelle Midler, Koda Kultur og Statens Kunstfond.