AMAGERBRO APOTEK
Amagerbro Apotek i Amager Centret er dit lokale apotek, hvor du kan hente din medicin, dermatologisk hudpleje – og hvad der nu ellers er brug for hjemme hos dig. Vi står altid klar til at hjælpe og rådgive dig, så du kommer hjem med det helt rigtige. Vi vejleder dig i forskellige sundhedsrelaterede spørgsmål og understøtter desuden centrets lægeklinikker.
Vores apotek er placeret i stueplan med topmoderne faciliteter med bl.a. hjælpende robotter til at højne serviceniveauet for vores kunder. Hos os kan du både købe receptpligtig medicin, håndkøbsmedicin, hudplejeprodukter, vitaminer, mineraler og meget mere. Vi hjælper også med rygestop og gennemgår gerne din medicin med dig, så du både får ryddet op i medicinskabet og er sikker på, at du tager det rigtigt.
Din lokale apoteker
Amagerbro Apotek er placeret i Amager Centret lige ved Amagerbrogade og Ålandsgade. Vores centrale placering gør os nemme at komme til og fra, og du kan derfor hurtigt hente det, du skal bruge og komme videre til dine næste aftaler. Har du læge i nærheden af Amager Centret eller i Amager Centret, har vi en ideel placering, så du nemt og hurtigt kan hente din ordinerede medicin. Vi er din lokale apoteker på Amagerbro, og vi glæder os til at hjælpe dig.
Bor du længere ude af Amagerbrogade, er vi blot et lille stop på vejen, uanset om du kommer fra Christianshavn, Indre By eller København V, da vi er placeret i starten af Amagerbrogade. Vi er desuden placeret lige ved Amagerbro Metrostation, hvilket gør det ekstra nemt at komme et smut forbi Amagerbro Apotek i Amager Centret.
Kompetent rådgivning fra vores farmakonomer
Når du besøger Amagerbro Apotek, kan du altid regne med at være i trygge og kyndige hænder. Vores personale er alle uddannede farmakonomer, og vi er derfor specialister, når det kommer til medicin og sammensætningen heraf. Vi er derfor de helt rette til at vejlede og rådgive dig, når du får ordineret ny medicin, eller hvis du bare er på jagt efter almindelig håndkøbsmedicin.
Besøg endelig også Amager Centrets øvrige butikker med hudpleje og skøndhedsprodukter, når nu du er her. Du har også et bredt udvalg af dagligvare butikker, så du kan nå flere ærinder på én tur. Køb ind til aftensmaden hos Føtex eller Irma.
Find os i Amager Centret
Vi er placeret på stueplan i Amager Centret lige ved indgangen fra Ålandsgade. Indgangen fra Amagerbro Metrostation er lige i nærheden, så du nemt kan komme til apoteket herfra også.
Vi glæder os til at hjælpe dig.